Sammenhæng til børnehaveklassen

For at give børnene en tryg overgang til skolen, har vi et tæt samarbejde med Tinglev Skole.

Indhold

    I løbet af foråret besøger børnene skolen af flere omgange. Denne brobygning med skolen gør at børnene møder skolens struktur, læringsmiljø og personale, og er med til at forberede børnene på deres kommende skolegang.

    Det sidste år i børnehaven arbejdes der målrettet med skoleforberedende aktiviteter, som f.eks. matematiske begreber og skriftsprog, for at gøre børnene nysgerrige på læring. Vi stiller flere krav og giver større udfordringer. Der arbejdes med børnenes personlige robusthed, lysten til nye oplevelser samt dét at kunne begå sig i det store fællesskab, hvor der er flere krav og regler.

    Vi ser det ikke kun som børnehavens opgave at understøtte barnet i at blive skoleparat, men også som et stort forældreansvar. Derfor inviteres der bl.a. til forældreaften i oktober, hvor emnet er den kommende skolestart. Desuden afholdes der en individuel børnehave-hjem samtale, hvor der sættes fokus på, hvad der i fællesskab skal arbejdes med inden skolestart.

    Børnehaven samt forældrene skal udfylde et overgangsskema som bruges i dialogen med skolen ved et afleveringsmøde inden sommerferien.